Vvs-specialerne

Læs mere om de fire forskellige fagområder inden for vvs-energiuddannelsen.

Du kan se meget mere om vvs-energiuddannelsen på uddannelsens egen hjemmeside vvs-energiuddannelsen.dk

Hvad kan du specialisere dig i? 

Du kan specialisere dig inden for fire forskellige fagområder, når du uddanner dig til vvs’er: 

VVS-INSTALLATIONSTEKNIKER

3 år og 9 måneder, 52 uger på skolen
Vvs-installationsteknikeren har styr på vand i hanerne, varmen i radiatorerne, gas i komfuret og, at afløbene i køkkenet og på toilettet fungerer. Du bliver virksomhedens servicemand, som er tæt på kunderne eller virksomhedens mand på byggepladsen med kontakt til arkitekter og ingeniører. Det er også dig, som pludselig skal ud på et laboratorium, på et stort hospital eller i en medicinalvirksomhed.

Hent flyer om specialet vvs-installationstekniker

VVS-ENERGISPECIALIST

4 år, 60 uger på skolen
Vvs-energispecialisten har tjek på energien. Du ved alt om opvarmning med vedvarende energikilder, og om hvordan du gør traditionel opvarmning mest energieffektiv. Du har styr på miljøbelastningerne. Det er også dig, som foreslår, hvordan en kunde kan spare på energien og kan belaste miljøet mindre. Du gør en stor forskel for mennesker og miljøet.

VVS OG BLIKKENSLAGER

4 år, 60 uger på skolen
Blikkenslageren gør byens tage og facader smukkere. Du har det store overblik, når du forskønner byens tårne, tage og facader med plader i fx kobber, zink eller aluminium. Det er også dig, som sætter tagrender og nedløb op.

VENTILATIONSTEKNIKER

Ventilationsteknikeren søger for, at der er et godt arbejdsklima på de store arbejdspladser og i private hjem. Du har styr på ventilations- og klimaanlæg i både stor og lille skala. Du arbejder eksempelvis med at skabe godt indeklima på de store hospitaler, på skoler og i daginstitutioner.

Læs mere om uddannelsen til ventilationstekniker:

Luk menu