Selvvalgt efteruddannelse

Hvem kan få tilskud?

Hvis du er ansat i en virksomhed med overenskomst mellem Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne eller med tiltrædelsesaftale med Dansk El-Forbund, kan du få tilskud til selvvalgt efterudannelse. Du skal være omfattet af en overenskomst mellem Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne. 

Du har ret til maksimalt to ugers selv­valgt efteruddannelse, det vil sige 10 kursusdage om året. Det gælder for alle typer efteruddannelse. 

Ordningen omfatter alle medar­bejdere, som er omfattet af elektrikeroverens­komsten eller funktionæroverenskomsten på elområdet og har minimum 9 måneders anciennitet i det aktuelle ansættelsesforhold. For lærlinge gælder særlige regler. Se evu.dk/elkompetence vedrørende fritidsuddannelse for lærlinge.

Her finder du en oversigt over alle kurser, som fonden med yder tilskud til. Hvis du har behov for efteruddannelsestilbud, som ikke optræder på nogle af listerne, kan du indsende en begrundet ansøgning. Sådanne ansøgninger behandles altid af kompetenceudviklingsfonden.

Akkumulering af selvvalgt efteruddannelse

Du har ret til at afvikle ikke forbrugt efteruddannelse fra de foregående to kalenderår. De ældste uger bruges først. Det betyder, at hvis du i 2013 og 2014 ikke har været på selvvalgt efteruddannelse, vil du i 2015 have ret til helt op til 30 dages selvvalgt efteruddannelse. Har du eksempelvis haft 2 dages selvvalgt efteruddannelse i 2013 og eksempelvis 4 dages selvvalgt efteruddannelse i 2014, så vil du have ret til 24 dages selvvalgt i 2015. Dette forudsætter, at du har været ansat i samme virksomhed i hele perioden. 

Hvordan får du tilskud?

Der gives tilskud til AMU-kurser og akademimoduler på deltid, der er relevante for el-branchen i bred forstand.

Vælger du et el-brancherelevant AMU-kursus (undtagen L-AUS), er du garanteret tilskud, hvis du opfylder fondens øvrige betingelser.

Virksomheden betaler dig ikke løn, mens du er på kursus, men du kan få refunderet 85 % af din bruttotimeløn og få op mod 2.000 kr. pr. dag til dækning af kursusgebyr, materialer, transport og logi.

I særlige tilfælde kan der ydes tilskud over 2.000 kr. Søger du et AMU-kursus eller et akademimodul, hvor prisen er over 2.000 kr. pr. dag, vil fonden i nogle tilfælde kontakte dig for at få yderligere oplysninger om din begrundelse for at søge kurset.

Ved AMU-kurser forudsætter tilskuddet, at du også søger VEU-godtgørelse og eventuelt befordringstilskud – kompetencefonden betaler så resten.

Din virksomhed skal bekræfte, at du har været ansat i 9 måneder, og at det er aftalt, at du tager på selvvalgt efteruddannelse.

Akademimoduler (deltid)

Elbranchens Kompetenceudviklingsfond giver foreløbig tilskud til følgende akademiuddannelser:

  • AU i El-installation
  • AU i Energiteknologi
  • AU i Automation og drift
  • AU i informationsteknologi

Fonden giver ikke tilskud til delautorisationsuddannelser.

Du har ret til maksimalt 2 ugers selvvalgt akademiuddannelse med mulighed for akkumulering, jf. ovenfor.

Virksomheden betaler dig ikke løn, mens du er på kursus, men du kan få refunderet 85 % af din bruttotimeløn og få op mod 2.000 kr. pr. dag til dækning af kursusgebyr, materialer, transport og logi.

Når du søger tilskud fra fonden til en akademiuddannelse, er det et krav, at du samtidig søger om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), hvis uddannelsen berettiger til dette.

Der kan maximalt søges tilskud til 2 akademimoduler og maximalt 20 ECTS-point om året pr. medarbejder – uanset om det er selvvalgt eller virksomhedsansøgt.

VEU-omstillingsfonden

Som en del af trepartsaftalen mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, er der pr. 1. august 2018 oprettet en omstillingsfond til en styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse.

VEU-omstillingsfonden yder tilskud til moduler på akademi- eller diplomuddannelser. Tilskuddet udgør op til 10.000 kr. pr. medarbejder pr. år til dækning af deltagergebyrer på erhvervsakademierne.  

Kompetenceudviklingsfonden mellem Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne yder tilskud til den del af deltagerbetalingen, der overstiger 10.000 kr. Det betyder, at det er en betingelse, at der er søgt om tilskud fra Omstillingsfonden, før der kan ydes tilskud fra Kompetenceudviklingsfonden. 

Tilskuddet fra omstillingsfonden udbetales direkte til uddannelsesinstitutionen, der så fratrækker beløbet fra deltagerens regning. Du skal således ikke foretage dig yderligere i forbindelse med tilskuddet fra omstillingsfonden.

på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside.

Sådan gør du

Du skal altid søge, før akademimodulet afholdes.

Før kursusstart:

  1. Gå ind på Selvbetjening
  2. Tilføj dine oplysninger, navn m.m., samt kontaktperson i virksomheden
  3. Udfyld formularen med alle oplysninger
  4. Klik send

Du modtager en kvitterings-email. Din arbejdsgiver, der skal bekræfte, at du har været ansat i 9 måneder, og at det er aftalt, at du tager på selvvalgt efteruddannelse.
Herefter går sagsbehandlingen i gang i EVU

Efter du har gennemført din uddannelse:

Efter du har været på AMU-kursus eller har gennemført dit akademimodul, uploader du kursusbevis, kontonummer, samt dokumentation for udgifter i forbindelse med evt. kost, logi, befordring og løntab. Hvis du har været på AMU-kursus, skal du også søge om VEU-godtgørelse på efteruddannelse.dk.

Tilskuddet indsættes på din konto, og lønseddel sendes til din e-boks

Når du har fået tilsagn om, at du kan få tilskud, kan du indsende fakturaen fra kursusudbyderen til EVU, så betaler fonden kursusafgiften på dine vegne. Dette er ikke et krav men et tilbud, så du slipper for selv at lægge ud.

Tilsagnet om tilskud fra fonden gælder i 12 måneder.

Bemærk, at hvis du har været på AMU-kursus, skal du søge om VEU-godtgørelse på efteruddannelse.dk efter endt kursus.

Luk menu